Grundloven:

En grundlov skal gerne være en vigtig lov, som alle andre love udspringer af. Det forudsætter, at denne grundlov er tidssvarende. Det er den danske grundlov ikke.

Den danske grundlov er fra 1953 og dermed over 50 år gammel. Store store dele af grundloven er endda uændret fra den første grundlov, der så dagens lys i 1849.

Faktisk er den danske grundlov den mest utidssvarende grundlov for et demokratisk land. De øvrige nordiske lande, f.eks., har ændret deres grundlove flere gange de seneste 50 år.

Det største problem med grundloven er omtalen af menneskerettighederne. De menneskerettigheder som sikres gennem grundloven lever slet ikke op til de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, og som derfor er gældende.

Derfor er der behov for en udbygning af menneskerettighederne i grundloven. Det gælder en udbygning af de politiske frihedsrettigheder som f.eks. indførelse af et forbud mod dødsstraf og inhumane afhørings- og straffemetoder. Det gælder indførelse af børnerettigheder, hvor børn sikres rettigheder i forhold til deres alder, f.eks. ved at de skal tages med på råd og inddrages i spørgsmål, der vedrører dem.

Det gælder en udbygning af diskriminationsbestemmelserne vedrørende køn og afstamning således at det sikres at alle er lige for loven, og at menneskene er ligeværdige. Det gælder en udbygning af religionsfriheden til også at være en religionslighed.

I den nuværende grundlov nævnes ordene folkestyre eller demokrati slet ikke. Ligesom politiske partier heller ikke omtales. Det er helt utidssvarende, og i en ny grundlov skal det selvfølgelig anføres, at styreformen er folkestyre, og at politiske partier spiller en vigtig rolle i den forbindelse.